DAG 14 2016

VIA FRANCIGENA

 

Copyright © All Rights Reserved

PILGRIMSFÆRD FRA 1. MAJ TIL 30. MAJ 2016

 

 

San Gimignano - San Francisco Bastino - udgang fra byen mod Col di Val d'Elsa

Santa Lucia - udsigt over landskabet mod øst

Santa Lucia - udsigt tilbage mod San Gimignano

Colle di Val d'Elsa - overgang ved åløb

Colle di Val d'Elsa - Concattedrale dei Santi Alberto e Marziale - klokketårn

DAG 14

15. MAJ 2016

Jeg gav mig god tid til mit morgenmåltid. Det var der flere grunde til. Restauraten har et fantastik vue ud over landskabet mod syd, vejret er flot og jeg skal ikke vandre ret langt i dag.

 

Det bliver den korteste vandredag i denne omgang. Kun ca. 14 km. Men der er for langt til at nå Siena på en dag herfra bl.a. på grund af de mange højdemeter.

 

Colle di Val d'Elsa er dagens overnatningsby og jeg har booket hotel i den nye bydel ud til Via Francigena.

 

Da jeg vandre ud af byen går jeg tilbage til katedralen for at se om den er åben. Lige præcis da jeg ankommer bliver den lukket. End ikke forevisning af pilgrimspas formilder katedralens dørvogter til at lade mig komme ind og jeg har ikke lyst til at vente i 3 timer til den åber igen. Ærgerligt.

 

Men ellers er det en flot vandredag. Naturturskønt er der i Toscana.

 

Der vandres ind i den gamle bydel af Colle di Val d'Elsa og forbi katedralen, der ligge på et beskedent torv. Jeg besøger katedralen, som er yderst spartansk.

 

Fra den gamle bydel, der hæver sig over den nye, er der en elevator som bringer dig ned til niveau af den nye bydel. Den er i øvrigt ikke særlig spændende. Byen er på ca. 20.000 indbyggere.

 

Netop som jeg vandre ind på hotellet begynder det at regne voldsomt og der fortsætter nogle timer.

 

Sidst på dagen bliver det tørvejr og det er tid til at spise aftensmad. Det er søndag så der er ikke rigtig noget som er åbent før senere på aftenen.

 

Rundt om et stort torv er der en række cafeer og en af dem tager min opmærksomhed. Jeg køber nogle sandwich og en sodavand og sætter mig ud under nogle parasoller og spier uden for i det lune solskinsvejr.

 

Med Rikke (min datter der bor i UK) har jeg en lille aftale om, at hun får 2-3 postkort når jeg er på pilgrimsvandring.

 

Sjovt nok er det blevet lidt af en udfordring at finde postkort, få dem skrevet, købe frimærker og finde en postkasse. Hvor har tiderne dog skiftet til elektronisk kommunikation.

 

 

 

Tilbagelagt 13 km. I alt 369 km tilbagelagt.

 

 

Billederne er følgende:

 

Fra øverst til venstre:

 

Colle di Val d'Elsa - mine vandresko

Colle di Val d'Elsa - Via Francigena vejmarkering

Colle di Val d'Elsa - Concattedrale dei Santi Alberto e Marziale -indgangsfacade

Colle di Val d'Elsa - Concattedrale dei Santi Alberto e Marziale - hovedskib set mod højalteret

Colle di Val d'Elsa - Concattedrale dei Santi Alberto e Marziale - hovedskib set mod hovedindgangen

Colle di Val d'Elsa - gyde på vej til den ny bydel

Rikkes postkort - jeg har sendt hene fra mine vandringer

Min vandre hat med pins fra kulturminder på vejen.

Concattedrale dei Santi Alberto e Marziale - højalteret