DAG 14

VIA FRANCIGENA

 

Copyright © All Rights Reserved

PILGRIMSFÆRD FRA 7. AUGUST TIL 25. AUGUST 2015

 

Evionnaz - Rhone dalen mod vest

La Balmaz - kik hen over byen mod syd

Mieville - acapacaer

Mieville - gammel vejsten

Vernayaz - min frokost - salat til DKK 200 - værsgo!!!!

DAG 14

21. AUGUST 2015

Et solidt morgenmåltid ved langborde sammen med 20-30 andre gæsteri hotellets kantine. Det var venlig ta-selv-buffet.

Vejret var rigtig flot - sol fra en skyfri himmel 25C til 27 C og med kun 19 km til dagens overnatningsby - Martigny - ville det blive en kort dag og i øvrigt uden nogen nævneværdig højdemeter.

Men uanset godt vejr, få kilometer at vandre og de få højdemeter, så skulle de vise sig, at dagen blev ret udfordreden.

Omkring halvvejs på dagens vandring ved en samling huse - La Balmaz - forløber Via Francigena gennem en skov og lidt op ad bakke, for at paserer et vandløb. Imidlertid er der et opsalg vel 500 m før vandløbet om, at broen over er skyllet væk.

Jeg har ikke i sinde at vende om og havde heller ikke nogen opfattelse af en alternativ rute, hvorfor jeg fortsatte. Ganske rigtig der var ingen bro! Selve vandløbets bredde var vel 6-8 m og flodsenge et par meter dyb, men der var højest en strøm på et par meter i bredden og ikke særlig dyb.

Så jeg besluttede at se lidt på forholdene og se om jeg ikke kunne komme tørskoet over. Jeg havde ikke i sinde at tage strømper og sko af. Nix. Efter at have rodet rundt i vel ½ time lykkedes det efter at have fået bygget en tange af sten ud i strømmen, at komme næsten tørskoet over. Man skal også være vandbygmester, når man er pilgrim.

Så kunne jeg komme videre og det uden yderligere besværd. Oven på denne opgave, ville det være rart med lidt mad, hvorfor jeg gik ind på en restaurant i den næste by. Her bestilte jeg en salat og en vand med brus. DKK 200 endte regningen på. Her besluttede jeg, at der ikke ville være aftensmad i byen. Den blev indtaget på Hotellet. Af en eller anden mærkelig grund havde jeg booket hotel lidt uden for bykernen, men under aftenens besøg i byens centrum fik jeg fundet hvilken vej jeg skulle vandre ud af byen næste morgen. Og det viste sig, at jeg faktisk kunne skyde en genvej gennem nogle små villaveje. Sådan kan man være heldig.

Martigny er en by på ca. 15.000 indbyggere, som er beliggende Rhone dalen og ud til Rhone floden og er samtidig sidste større by inden Italien og inden det for alvor går i højden.

 

Tilbagelagt 19 km. I alt 307 km tilbagelagt.

 

 

Billederne er følgende:

 

Fra øverst til venstre:

 

Evionnaz - vandløbet, hvor broen var skyllet væk

Mieville - Cascade de Pissevache - vandfaldet - "kopis"

Martigny - Château de la Bâtiaz

Martigny - overdækket træbro - overgang over Rhone til Martigny

Martigny - Rhone floden i byen

Martigny - Eglise Notre-Dame-des-Champs

Notre-Dame-des-Champs - kirkerummet set mod alteret

Martigny - aftensmad på hotelværelset - tun, tomat, brød og en icetea