Min tanke er at gå til den gamle bydel senere på dagen, da jeg faktisk kommer til det hotel jeg har booket allerede kl. 14.00.
Da jeg har været i bad og taget andet tøj på, begynder det at regne voldsom, nærmest et skybrud og det fortsætter med at regne ud på aftenen. Så interessen for at gå et par kilometer retur til den gamle bydel er nærsten ikke eksiterende.
Det hotel jeg har booket mig ind på er et ældre feriehotel med udsigt over landskabet i den sydlige udkant af den nye bydel, bekvent for morgendagens fortsættelse på Via Fracigena.
Da jeg ankom til hotellet så det mere eller mindre nedlagt ud. Efter nogen søgen fandt jeg indgangen til receptionen.
Jeg fik det indtryk at jeg nærmest var den eneste gæst og fik i følgeskab med tror jeg ejerens hustru vist til mit værelse.
Dybt overrasket blev jeg, da jeg ved spisetid gik ned til receptionen iført regntøj fordi jeg skulle ud at finde et sted, hvor jeg kunne få noget mad, at opdage at hotellet nu summede af over 50 amerikanske turister og at der var en bar og en restaurant i hotellet. Der var bare blevet åbnet en fløjdør, der åbenbare sig disse herligheder. Så hvor gå ud i regnvejret, når der både var en bar og en restaurant. Og det skulle vise sig, at blive det bedste møde med det italienske køkken på vandringen indtil nu.
