Og endelig lidt senere kan jeg vandre ind i den nye del af Capranica og videre frem til den gamle bydel, som jeg skal igennem for at komme uden for byen.
Da jeg vandre ind i den gamle bydel har jeg vandret næsten 36 km og er faktisk godt træt.
I husrækken ser jeg at der står "Hotel Capranica" og jeg går ind. I receptionen sidder en ældre dame og da jeg spørger om der er et ledigt værelse kommer en mand på min alder og på godt engelse bekræfter at jeg for 25€ kan få et værelse inkl. morgenmad.
Det acceptere jeg og blæser så på, at jeg har booket overnatning på et B&B uden for byen. Jeg gider ikke vandre mere idag og i øvrigt er den gamle bydel hyggelig.
Jeg aflevere mit pas og det skal senere vise sig at være en rigtig dårlig ide. Men mere om det i morgen.
Efter det obigatoriske bad og vasken tøj, vandre jeg ud i byen og op til trovet lige uden for den ganle bydel, hvor der er nogle cafeer.
Her får jeg et par sandwich, hvidvin og en te.
Det er igen rigtig godt vejr. Det har været op til 25C og solskin, så det er lunt her tidligt på aftenen.
Jeg tuller lidt rundt i byen for at finde katedralen - Duomo di San Giovanni - men den er lukket ved bsøget.
Senere veder jeg tilbage til torvet for at få aftensmad og spiser på en af cafeerne en gang pasta og kage med te som dessert.