VANDREDAG 23

24. MAJ 2016

VITERBO

CAPRANICA

AFSTAND:                 36 KM

AFSTAND TOTAL: 607 KM

VEJR: +25C                sol / let blæst

HØJDEMETER:        140 m op    105 m ned

SVÆRHED:                hård

Vejen ud af Viterbo giver lidt problemer. AppVF har været en stor hjælp, men idag giver den problemer. Vejene ligger tæt og den ene går ned og den anden op. Jeg kan ikke se om det er den ene eller den anden jeg skal ud ad.

Til sidst lykkes det efter at have brugt et kvarter på GoogleMaps, App og guidebog.

Samtidig lykkes det at komme forbi katedralen denne morgen - Cattedrale di San Lorenzo - og den var åben, så jeg besøgte den. Den er meget spartansk selvom den har været pavens recidens i det trettende århundrede.

Vejen ud af Viterbo går gennem den oprindelige etruskiske bydel og ud af byen gennem en lokal vej, der er boret eller gravet igennem en eller anden bjergart.

Senere vandres der gennem marker og plantager med oliven og på et tidspunkt overser jeg en vejvisning og ender oppe på hovedlandevejen SS 2, der godt nok er meget trafikeret. Det lykkes at komme tilbage på grusvejen og frem til Vetralla.

Vetralla er en katedralby og et passende sted for at spise frokost. Tilfældigvis er der både en bar og et bageri overfor katedralen.

Da jeg besøger katedralen - Duomo di Sant' Andrea - der på første stolerække en ældre dame som sammen med præsen er i dyb samtale. Så af hensyn til dem sørger jeg for at jeg ikke er for vedkommende.

Da den ældre dame rejser sig og præsen er på vej ud i sakrastiet gør jeg opmærksom på, at jeg gerne ønsker et stempel i mit pilgrimspas, hvilket bliver venligt imødekommet.

Og det er jo ikke hver dag man oplever en meget meget mørk præst.

Jeg er på vej til Capranica, som er den provinsby jeg har booket overntning ved i et B&B, der godt nok ligger et par km fra byen.

Vejen til Capranica går gennem er Naturpark, der ligge ud til Lago di Vico og det er bare at vandre de sidste 15 km gennem området på grusveje.

Når man sådan går i gennem et skovområde, der bare fortsætter og fortsætter, så kan man godt går lidt over i  en form for søvngængergang, så på et tidspunkt vågner jeg op og finder ud af, at jeg faktisk er gået en anden vej en Via Francogena. Lidt forvirret får jeg fundet ud af, at jeg er gået lidt for meget mod vest og ind på en i øvrig udmærket grusvej, som er ca 2-5 km længere end nødvendigt. Ægerligt.

På et tidspunkt kan jeg høre, at der er en bag mig og bliver indhentet af en mand som kan engelsk og med ham får jeg information om, at jeg faktisk er på rette vej.