Rikke og jeg havde aftalt, at formiddagen havde vi for os selv - idet Rikke havde bestilt billetter til besøg i VatikanMuseet og med besøg i Det Sixtinske Kapel og krypten.
Da vi ankom kl. 10,00 var der for besøgende som ikke havde bestilt biletter og tid 2½ times ventetid i 30C og sol fra en klar himmel.
Vi andre kunne komme ind i løbet af ganske kort tid. Men der var simpethem så mange besøgende at vi faktisk stod som sild i en tønde.
Det var næsten umuligt at kunne beundre de mange udsmykninger fordi du hele tiden blev presset fremad.
Besøget i Det Sixtinske Kapel, var ikke den oplevelse som jeg havde regnet med, dertil var der alt for mange mennesker.
Krypten var også godt besat med besøgende og resten af museet ligeledes.
Så alt i alt imponerende, men skuffende ved at der er så mange besøgende på samme tid.
Formiddagen blev afsluttet med at vi på en cafe fik os et glas hvidvin og en skøn isdessert.
Eftermiddagen gik med at vandre rundt i Rom.
Vi var ved den Spanske Trappe (der er under renovering) ved Piazza di Spagna og kvarteret omring pladsen og en tur rundt i shoppinggaderne. Vi var også en tur omkring kvateret ved Højesteret.
Sammen med Susanne og Peter spise vi aftensmad på en cafe i nærheden af vores overnatningssted.