FRANCIGENA III DAG 1

VIA FRANCIGENA

04. SEPTEMBER 2020 - 20. SEPTEMBER 2020                                                         Retur

VANDREDAG 1

05. SEPTEMBER 2020

AOSTA

SKT. BERNHARD

GIGNOD

AFSTAND:                 29 KM

AFSTAND TOTAL:   29 KM

VEJR: +28C           sol / sol

 

HØJDEMETER:   100 m op  1.636 m ned

 

SVÆRHED:           hård +

Jeg har vist mange gange skrevet, at det var en hård dag. Idag var ingen undtagelse. Men en smuk dag. En af de dage man ikke glemmer så næmt, fordi sceneriet var så fascinerende i et fantastisk vejr. Sol hele dagen +18C i Sankt Bernhards Passet ved start kl. 8.30 efter at have kørt i taxa fra hotellet og derop. Der var ingen sne. De første godt 8 km vandrede jeg på landevejen fordi stien flere steder var stejl og med sten. I min alder har man sin førlighed kær.

Som nævnt tog jeg en taxa fra hotellet i Aosta og blev kørt de god 35 km til passet mellem Schweiz og Italien.

Før jeg startede ud på vandringen var jeg inde i klosteret for at få et stempel i mit pilgrimspas og sad et øjeblik i den smukke klosterkirke.

Det er en smuk dag med solskin voldsom anderledes end sidst jeg var her i 2015. Så nu kunne jeg se det fantastiske sceneri, som i løbet af dagen skulle kommer vandre ned i gennem.

Uanset coronasituationen var der ingen kontrol på grænsen, selv om der er indrejse for bud ind i Schweiz.

Klosteret ligger i Schweiz.

Straks efter klosteret skal man vælge om man vil vandre på stien ind i Italien eller på landevejen. Det er weekend og godt vejr, så der kan forventes trafik på landevejen, men næppe meget på grund af ind/udrejse forbuddet.

Så jeg valgte af sikkerhedsgrunde at tage landevejen for en start. Umiddelbart kan man på den Italienske side vandre ind på et mere imøde kommende del af stien, der ikke er så stejl som den første del.

Det er iøvrigt nemt at finde stien. Den er udmærket afmærket.

Så det blev lidt af vekslen mellem stien og landevejen, idet jeg vurderede hvad der sikkerhedsmæssigt var mest rigtig for mig. Efter de første 8 km vandre jeg resten af dagen på Via Francigena, hvilket nogle steder indebar at vandre ned med et fald på 15 % over korte afstande.

Der startes i kote 2.473m og mit dagsmål var at overnatte i Gignod i kote 936 m.

Over 20 km var stien faktisk rimelig god, vekslende mellem småveje, grusveje, grustier og nogle stykker der krævede noget opmærksomhed på græstier med fald - stadig ned.

At vandre ned en hel dag gør, at man bliver godt mør i lår og skindeben og når det samtid er 28C og sol gør det bestemt ikke vandringen mindre hård.


Der var en lang vandringe sidst på dagen langs en kanal fra trægrænsen begyndt og ned mod Gognod.

Det var godt jeg startede med 2 l vand. Der var kun en enkelt cafe åben undervejs.

Jeg har booket værelse på et hotel i Gignod.

Hotel Bellevue ligger i udkanten af den lille by og direkte ud til Via Francigena for næste dags fortsættelse.

 Jeg spiste aftensmad i hotellets restaurant, der en lørdag aften var fuldstændig fuld i overensstemmelse med afstandskrav og mundbind.

Jeg havde regnet med 26 km, det blev til 29 km.

En skøn men hård tag at starte med, så efter et godt måltid var det på hovedet i seng.

Overnatningen inkl. morgenmad kostede €45.