FRANCIGENA III DAG 3

VIA FRANCIGENA

04. SEPTEMBER 2020 - 20. SEPTEMBER 2020                                                         Retur

VANDREDAG 3

07. SEPTEMBER 2020

FENIS

SAINT VENCENT


AFSTAND:                 19 KM

AFSTAND TOTAL:   73 KM

VEJR: +18C - 25C overskyet / sol


HØJDEMETER:    250 m op  200 m ned

 

SVÆRHED:           hård 

Hotellets morgenbuffet var erstatet med at morgenudbuddet var placeret på bordet foran en og så kunne man blot tage det som man havde lyst til.

Efter et godt morgenmåltid var det ud på dagens vandring i et rigtig godt vandrevejr.

VF appen beskriver dagens vandring som vanskelig og udfordrende. Det kan jeg kun bekræfte er korrekt.

Fra Fénis skulle jeg først over floden via broen og næst over hovedlandevejen SS26 for at vandre omkring 150 m op på bjergskråningen for at finde VF stien og begynder dagens vandring mod syd.

Dagens vandring startede ud på en lokal afsfaltvej og gok gennem små samlinger af huse og gårde for på et tidspunkt at gå over i markvej for at være en sti gennem en lille samling huse. Herefter gik det stejt op på en stenet sti. hvor der blev vandret over et kratområde med en fantastisk udsigt over  det smalleste sted i Aosta dalen.

Over et længere stykke vandrede man meget op og ned på en meget smal stenet sti på skråningen, hvor det ofte ikke ville være muligt at vandre uden om en anden vandrere.

Det krævede koncentration både når der skulle vandres op eller ned, især når der er store sten på stien og når der var stigninger på 15-20% både op og ned.

Her holder 4 km i timen ikke, så det blev til 19 km fra Fénis til den facionable større turistby Saint Vincent, der er beliggende på det smalleste sted i Aosta Dalen, hvor bjergene ligger tæt over for hinanden.

Saint Vincent er en kendt italiensk turistby mest for dets casino og varme kilder og er derfor en by med mange hoteller på byen hovedgade. Der er alle topdesigner butikker og kendte restauranter.

Men i dag da jeg vandre ind i byen er den skyggen af sig selv, da der ikke er nogen turister, da både casinoet og de termiske bade er lukkede på grund af Corona.

Vejret er skønt, så det er en ren slændren op ad hovedgaden, hvor der ikke er mange kunder og det er trist at se.

Jeg vandrede op til det hotel jeg havde booket og blev noget overrsket over beliggenheden med ud- sigt over dalen, men også at det var et af byens mest facionable hoteller **** for enden agågaden.

Efter et bad og vask af dagen brugte tøj, gik jeg tilbage ned af gågaden for at se om jeg skulle spise på en restaurant eller køb mad, som jeg kunne spise på værelset. Det blev det sidste.

Inkl. morgenmad måtte jeg betale €48 for en overnatning, hvilket jeg vil tro ervel omkring 1/3- del af normal pris.


Min overnatning var booket på Hotel Miramonti - som nævnt et **** hotel på byens gågade og med udsigt over dalen. dejligt stort veludstyret værelse i et meget velholdt hotel.

Prisen var ekseptionel lav - givet på grund af coronasituationen - inkl. morgenmad € 48.