Familien vandre Via Francigena i weekender og ferier. De stopper for denne gang i Vercelli.
Dagens slutmål for mig er også Vercelli, der i øvrigt er en af Italiens ældste byer. Den er også katedralby. På den varme vandredag gennem rismarkerne og langs vandingskanalerne, hvor der ikke er nogen byer at holde stop. er det rart at jeg fik hotellet til at give mig en "dogybag" med og at jeg i baren fik købt tilstrækkelig med vand til dagens vandring. Der er absolut ingen mulighed for at få forsyning.
Dagens vandring er ikke særlig udfordrende. Der er god afmærkning, selv om der er mange knæk på stien og der skal vandres på små broer over vandingskanalerne.
Jeg er faktisk sikker på, at jeg på dagen ikke har vandret en enste højdemeter op eller ned. Så vandre 28 km er ikke særlig udfordrende.
Igen vandres ind i byen af "bagdøren" og igennem et industriområde og derefter ind mod centrum.
På vejen ind mod centrum er endelig et pizzabar der er åben. Så her er det muligt at få frokost sammen med italienske familier med børn. Det er søndag, så familierne er ude i det gode vejr, selv om der er corona.
Selvfølgelig har jeg fået booket et hotel i den modsatte ende af byen, men igen ud til Via Francigena.
Da jeg ankommer til hotellet kl. 15.00 er det luk ket og jeg må ringe til værten.